Om Struves Maine Coon

Vi er en familie på 4 - John, Lone, Simone og Johanne. Vi startede med at opdrætte i 2004 under navnet Struve, som er Lones mellemnavn. Vi hygger os alle med kattene og med socialiserering af killingerne.
Interessen for kattene startede for 13 år siden, da vi købte vores første Maine Coon Nala. Senere viste det sig, at Nala i virkeligheden ikke er en Maine Coon, men en sød blandingskat....

Dette satte en midlertidig stopper for vores start af et lille Maine Coon opdræt - for det skulle gøres rigtigt! Men vi tog det heldigvis op igen senere, og denne gang med nøje planlægning og mere indsigt...
Oplevelsen har betydet meget for hvordan vi har valgt at gøre tingene. Vi tager det meget seriøst, og investerer meget tid og energi, fordi vi gerne vil bidrage med noget godt til denne skønne race. Hjælpe med at bevare den sund og stærk.

Mål og mening

Det er vores intention kun at have få, udvalgte katte ad gangen, så alle kan være i centrum. Med tiden har der dog sneget sig en enkelt eller to ekstra ind, men ikke uden det nævnte fokus! En avlskat er i vores hjem en kælekat frem for alt. Vi arbejder med sundhed, temperament samt god type/størrelse - i nævnte rækkefølge. Det hjælper ikke at se godt ud, hvis man er et surt spektakel eller bærer på arvelige sygdomme.

Det betyder også, at vi kigger grundigt på stamtavlerne, og generelt prøver at arbejde med lidt anderledes, ofte importerede linjer, med lavest mulig indavlsprocent. Vi mener at jo større/bredere den samlede genpol er, jo sundere bliver Maine Coon katten generelt :-) .

Er du interesseret i disse emner vil det glæde os at fortælle mere, ligesom der findes relevant læsestof på www.pawpeds.com.

antrazit-forside

*